Apps der kan optimere din sundhed

ANNONCE

Alt for mange danskere er overvægtige og i for dårlig form. Teknologien er nok delvist skyld i dette, da vi i højere grad sidder foran en skærm i stedet for at have et fysisk udfordrende arbejde. Men teknologien kan faktisk godt hjælpe på det problem, den har været medvirkende til at skabe. Der findes et hav af apps, som kan motivere dig til en sundere livsstil. For eksempel kan du installere en skridttæller på din telefon. På den måde kan du blive bevidst om det, hvis du går for lidt i løbet af en dag. Det anbefales at gå 10.000 skridt om dagen, så dette kan måske være, hvad du stræber efter. Man kan hurtigt få lyst til at gå en tur efter aftensmaden, hvis man kan se, man er langt fra sit daglige mål og så er man allerede på vej mod en sundere krop. En anden uheldig vane man kan have er at drikke for lidt vand. Hvis du enten glemmer at få drukket vand i løbet af dagen, eller har for vane at drikke læskedrikke eller kaffe, når tørsten melder sig, kan en app der holder øje med dit vandindtag måske være vejen frem. Det fungerer meget simpelt ved, at du sætter et kryds, hver gang du drikker et glas vand. Hvis du henad eftermiddagen kan se, at du ikke engang er halvvejs i mål, kan du nå at indhente det, inden dagen er omme og forhåbentlig bliver det hurtigt en vane at drikke lidt mere vand i løbet af dagen.

 

Når det kommer til sundhed, er søvn en meget vigtig faktor. Både at sove nok og at sove godt er vigtigt. Der eksisterer mange forskellige apps, som kan registrere din søvn. Nogle kan registrere hvor mange timer, du sover. Nogle kan registrere kvaliteten af din søvn og din søvncyklus. Når man bliver bevidst om disse data, kan man efterfølgende optimere sine søvnvaner og dette findes der også apps til. For eksempel findes der apps, der kan minde dig om, når du skal slukke for tv’et, begynde at geare ned og gøre hjernen klar til at sove. Der findes også apps, som kan lulle dig i søvn til lyden af rislende bække og mediterende stemmer. Mulighederne er mange, hvis du har lyst til at gøre en indsats for dit helbred.

En aktivitet som kan virke meditativ og beroligende, som ikke har noget med teknologi at gøre er et godt, gammeldags hjemmeprojekt. Selv om vinteren er der flere projekter, du kan give dig i kast med, uanset om du foretrækker at arbejde indendørs eller ude hvor kulden kan mærkes.

 

Share