Er bitcoins ved at komme tilbage?

Du har sandsynligvis hørt om den populære kryptovaluta bitcoin. Kursen for bitcoins faldt kraftigt efter at have nået toppen i 2017, men nu tyder det på, at bitcoin endnu engang kan føre til en succesfuld investering.

Bitcoin

Opfindelsen af bitcoin blev offentliggjort i 2008. Kryptovalutaen er opfundet af den anonyme person Satoshi Nakamoto. I 2009 blev bitcoin udgivet som open source. På det tidspunkt var værdien af én bitcoin 0,0001 amerikanske dollars svarende til 0,0007 danske kroner. Kursen på bitcoins steg, efterhånden som folk fik øjnene op for den nye valuta. Dette førte til at én bitcoin i december 2017 var 19.000 amerikanske dollars værd, altså hvad der svarer til omkring 127.644 danske kroner. Herefter faldt kursen dog kraftigt. Men nu er kursen på bitcoins endnu engang stigende.

Hvorfor er kursen stigende?

Der er naturligvis mange grunde til, at bitcoin endnu engang stiger i værdi. Dog er der særligt to ting der træder frem:

For det første har Facebook annonceret, at de i 2020 vil lancere deres egen digitale valuta kaldet Libra. På den måde ser det ud til, at kryptovaluta er noget, der er kommet for at blive. Dette fører til, at folk endnu engang tør at satse på bitcoins.

Den anden grund, til at kursen er stigende, kan være, at der er kommende regulativer på kryptovaluta. Indtil nu har bitcoin været uregulerede, og der har således ikke været nogle banker, som har stabiliseret kursen. Med regulativerne vil der i fremtiden være mindre udsving i kursen på bitcoins. Her kan du læse meget mere om, hvordan kursen på kryptovaluta fremadrettet vil blive mere stabil.

Share