Få din online start up til at blomstre

Brug for et indspark til din digitale firma-idé?

Er der ét marked, som du godt kan satse på en vellønnet karriere inden for, så er det IT og digitale produkter og ydelser. Du kan da også nemt starte din egen virksomhed online, hvor du tilbyder din egen software, apps eller andre digitale produkter.

Men hvordan kan du for alvor få din onlinevirksomhed op i omdrejninger, så du kan “quit your dayjob”? Det findes mange gode råd til en succesfuld start up, men her vil vi fokusere på den mentalitet, som vil føre din online start up til succes.

Tag chancer og vær klar på at lære af dine fejl

At fejle er bestemt ikke noget der fjerner dig fra dit mål – tværtimod! Det er nødvendigt at fejle for at lære og for at få en mere åben mentalitet og indstilling til, hvordan man også kan drive sin forretning. Hvis du intet risikerer, ved du aldrig, om dine idéer vil fungere – og uden risiko, igen større gevinst i forhold til dine konkurrenter på markedet.

Har du fx udviklet en app, som du gerne vil have mere opmærksomhed på, så prøv utraditionelle PR-former: Flyers og andre konkrete tiltag, annoncer på hjemmesider, der er populære i din målgruppe eller betal influencere for at nævne din app.

Brug din tid på dét du er god til

Har du ikke taget en universitetsuddannelse inden for virksomhedsjura eller virksomhedsøkonomi, før du startede egen virksomhed? Nå – ikke! Det behøver du så sandelig heller ikke – du skal bruge dit forretningstalent på netop dine spidskompentencer, da dette er hele motoren i din start up.

Hvis du fx har stiftet din virksomhed som et aktieselskab, kan det være du skal have fat i en statsautoriseret revisor, der kan hjælpe dig med at få det lovmæssige på skinner. Hvis du lige nu sidder og tænker: Hvad er en statsautoriseret revisor? – ja, så er der endnu større grund til lige at alliere dig med folk, der er eksperter på netop disse formelle områder!

Stop aldrig med at networke

Sidst men ikke mindst, så tager det tid at få ordet spredt om din virksomheds digitale tjenester, for markedet er stort og forbrugerne kan tage lidt tid om at tilpasse sig. Væbn dig derfor med tålmodighed, og brug dine kontakter aktivt til at holde virksomheden i gang.

Hold kontakten ved lige med dit netværk – spørg dem om råd og invitér ind til at I samarbejder omkring projekter. Tænk i at du måske i fremtiden får brug for en specifik ydelse, som de tilbyder.

Share