Vælg din hunds race med omhu

Et forkert match er både synd for hunden og dig!

Hvis du går og og tænker på at købe en hund, skal du forinden beslutte dig for, hvilken race du skal have dig. Det er vigtigt at vælge en hunderace, som matcher dit temperament og din personlighed godt, således at din adfærd passer godt til din hunds adfærd og I dermed begge kan trives. Desuden skal du kigge på de rammer, som du kommer til at kunne tilbyde hunden. Hvis du bor i lejlighed i en etageejendom skal du nok have en anden type hund, end hvis du bor på et stort landsted med masser af plads. Og hvis du elsker tanken om at tage din hund med på din daglige løbetur, skal du have en anden type hund, end hvis du gerne vil have den med på kontoret.

Forskellige hunderacer har forskellige behov
Hvis du godt kunne tænke dig en hund, som du kan træne og motionere med, kan du overveje en  jagthund. Det ligger i blodet på disse racer at hente et bytte under jagt og de elsker derfor at lege boldkast og finde sin pind i krattet. Desuden er de ofte meget sociale og kærlige, hvorfor de også er et populært valg i familier med børn. Labrador og golden retrievere er af denne race.
Hvis ikke du har lyst eller tid til at træne meget med din hund, kan det være, du skal overveje en selskabshund i stedet. De små racer tilhørende denne gruppe er blide, hengivne og foretrækker at være sammen med sin familie. Derfor er dette gode hunderacer til førstegangsejere. Derudover er det også oplagt med en hund af denne type af race, hvis du har et arbejde, hvor du kan have din hund med dig. Det er for eksempel chihuahua og franske bulldogs der hører til denne kategori og de er nemme at have med sig grundet deres lille størrelse.

Hvis du gerne vil have en mindre hund, du både kan lege og gå på jagt med, kan du med fordel vælge en terrier. Du behøver dog ikke gå på jagt med den, men du skal være forberedt på at bruge tid på at træne og motionere den. Disse racer er iltre og lette at ophidse, men de er også hengivne og glade for mennesker. Hvis du vil købe denne type hund, kan det for eksempel være en jack russell terrier.

Fælles for alle hunde er, at der skal tages hensyn til racens behov og adfærdsmæssige kendetegn. Desuden skal man sørge for at give sin hund det rigtige mad, vitaminer og ikke mindst sunde tilskud med glucosamin til hunde.

Share